Vi mindes....

Vi mindes Niels Åge Andersen. I folkemunde kaldet Såge.

Fredag den 12. marts om aftenen tikker en sørgelig meddelse ind og helt uden forvarsel.

Såge er meget pludseligt revet bort fra denne verden.   

I Haveforeningen Højbo overtog han for en del år siden et havehus og fortsatte de traditioner der fulgte med huset. Haven interesserede ham ikke så meget, men samværet, der var bygget op omkring haven og foreningen, den del elskede Såge. Der blev holdt "Bønnemøde" hver søndag i vinterperioden i hans havehus. Der har været mange gæve gutter igennem alle de søndage, hvor de har hygget sig med varm mad, lidt til ganen, og har nydt godt af det stærke sociale samvær det medførte. Såge deltog og støttede op om alle fælles arrangementer uden undtagelser når foreningen stillede an til det. Såge var et meget socialt menneske og kendt vidt og bredt, da han var meget rundt i de lokale miljøer.   

Såge var kendt i Munkebo og omegn som byens skraldemand. Det var et erhverv og en titel der fulgte ham så længe jeg kan mindes. Han var altid i godt humør og sås altid med en omvendt kasket på hovedet. Såge var altid klar til at give en hjælpende hånd i foreningen når man spurgte ham. Ut. har kendt Såge igennem mange år og kan derfor fortælle, at Såge havde et meget stort hjerte for de svageste personer i samfundet og for dem der af de fleste i samfundet blev sorteret fra. Hans stærke personlighed vil stå tilbage som inspiration for fremtiden.  

Mogens Neuhaus. I folkemunde kaldet Muggel og Fejeren.

Vores grønne mand, Mogens Neuhaus, i folkemunde, Mogens Fejer eller Muggel er ikke længere iblandt os. Vi vil mindes og savne ham. Trods en melding om, at han var uhelbredeligt syg af kræft, kunne man ikke tage hans ukuelige livsvilje og hans gode humør fra ham. Han kæmpede for tilværelsen til det sidste og brugte mange af de timer der var i dagligdagen til, at hjælpe og gøre en indsats i Haveforeningen. Billedet er taget den 21. august hvor Mogens hjælper til med en tilbygning i foreningen. 

Nyeste kommentarer

24.10 | 11:34

Festpladsen er blevet vandaliseret af flere omgange. Nu er ...

30.09 | 06:18

Bemærk; at vandet bliver lukket i dag fredag og ikke i morgen, den førs...

05.09 | 07:19

Tak til jer der deltog på vores arbejdslørdag den 3. sep. Efter endt arbejd...

19.08 | 18:19

Er i bosiddende i Kerteminde Kommune kan i kontakte Karsten Bendtse...